REJSERÅD

  1. Vaccinationer
  2. Kroniske/eksisterende sygdomme
  3. Rejseapotek
  4. Under transporten
  5. På rejsemålet
  6. Efter rejsen
     

1. Vaccinationer

Se hvilke vaccinationer, der kræves eller anbefales ved de forskellige rejsemål på www.ssi.dk/rejser.

Check altid, om du stadig er beskyttet mod stivkrampe og difteri. Se også menupunktet 'Vaccinationer'. 

 

2. Kroniske/eksisterende sygdomme

Hvis du har en kronisk lidelse eller en eksisterende lidelse, der kunne kræve behandling under din rejse, gælder der særlige forsikringsregler – både for den offentlige rejsesygesikring og for private rejseforsikringer.

Det er vigtigt, at du inden rejsen finder ud af, om du er dækket og evt. får et bindende forhåndstilsagn fra dit rejseforsikringsselskab.

 

3. Rejseapotek

Det er en god ide at medbringe et lille rejseapotek.
Til alle rejser bør du medbringe:

  • Medicin du af helbredsmæssige årsager tager hjemme.
  • Medicinens navn og lægelig anvisning vedrørende dosering.
     

Til de fleste rejser kan du overveje at medbringe:

  • Almindelig smertestillende medicin, f.eks. Panodil og evt. Ipren.
  • Medicin til forebyggelse af transportsyge, f.eks. Marzine - vær opmærksom på bivirkning i form af døsighed. Alternativt kan benyttes ingefærkapsler.
  • Plaster, bandage, håndsprit og klorhexidin til desinficering af sår.
  • Solcreme med høj faktor. Middel til behandling af solskoldning, f.eks. Mildison Lipid.

Til længere rejser kan du overveje at medbringe:

  • Middel mod diarre: f.eks. Imodium, der virker stoppende ved mild diarré.
  • Personer med tendens til hævede ben eller som er i risiko for blodpropper tilrådes at anvende støttestrømper under længerevarende rejse.
  • Hudmidler til behandling af kløe, f.eks. Mildison, og betændelse, f.eks. klorhexidincreme.
     

Vær opmærksom på, at man i visse lande er meget mistænksom over for medicin (specielt morfinpræparater) og kanyler medbragt hjemmefra. Derfor er det en god ide at medbringe en attest på engelsk, fransk eller spansk fra din læge, der beskriver, at præparatet er til personlig brug. Hvis du rejser i Schengen-lande, så husk, at få udstedt en Schengen-attest (et “pillepas”) på dit apotek inden afrejsen.

Børn og rejseapotek
Børn tåler i mindre grad end voksne medicin, og visse præparater tåler de slet ikke. Medicin må kun gives børn efter lægens anvisning. Medbring derfor barnets medicin i originalemballage med anvisning på dosering.

 

4. Under transporten 

Al transport påvirker og stresser kroppen, men der er forskel på, om du rejser med fly, bil eller bus, og om du er rask eller syg. Selv en mindre og ubetydelig sygdom kan have indflydelse på, om man har godt af at rejse.

Hvis du rejser med fly, tog, bus eller bil, hvor pladsen er trang, gælder det om at holde blodcirkulationen i gang. Dette gør du bedst ved at:

  • Bære løstsiddende tøj, løsne bælte, skjortekrave, sko osv.
  • Benytte støttestrømper.
  • Undgå at lægge benene over kors, så du har fri blodcirkulation.
  • Gå en tur op og ned ad mellemgangen for at holde kroppen i gang.
  • Bevæge arme og ben af og til mens du sidder i sædet. Ombord på fly kan du ofte få en instruktion, der viser, hvilke øvelser du kan lave, mens du sidder i flysædet.
  • Drikke meget væske, helst vand og sodavand og ikke alkohol, som er vanddrivende.
  • Undgå at ryge.
  • Sørge for at få sovet, så du er udhvilet, når du kommer frem.

 

5. På rejsemålet

Klimatiske forhold
Højdesyge. I højere luftlag er det atmosfæriske tryk, og dermed også ilttrykket, lavere end i Danmark, hvilket betyder en lavere ilttilførsel til kroppen.
Højdesyge opstår ofte få timer efter hurtig opstigning til højder over 3000 meter, og viser sig ved manglende appetit, kvalme, opkastninger, hovedpine, træthed, åndenød og hjertebanken. Tilstanden kan i yderste konsekvens være livstruende, og den eneste umiddelbare behandling er nedstigning.
Højdesyge forebygges ved langsom opstigning og ved at undgå overanstrengelse, for store måltider eller alkoholindtag. Ved direkte flyrejse til højder over 3000 meter, kan man eventuelt tage forebyggende medicin, acetylsalicylsyre eller acetazolamid.

Hedeslag/solstik skyldes en kombination af ophold i varme omgivelser og en nedsat afgivelse af varme fra kroppen, der dermed bliver overophedet.
Risiko for overopvarmning er størst i meget varme og fugtige omgivelser, og ældre, svækkede og børn er særligt udsatte.
Årsagen er dehydrering pga. stort væsketab, ofte kombineret med tab af salt og dermed forstyrrelse i væske- og saltbalancen.
Man forebygger tilstanden ved at undgå ophold hvor det er meget varmt, f.eks. i solen, og ved at indtage rigelige mængder væske og tilsætte ekstra salt til maden.

Solskoldning viser sig ved rødme og ømhed af huden og skyldes en 1. grads forbrænding forårsaget af UV-bestråling. Gentagne solskoldninger medfører øget risiko for ældning af huden og hudkræft.
Man undgår solskoldning ved at holde sig inden døre midt på dagen, hvor solstrålerne er kraftigst, og ved at dække huden til med tætvævet tøj samt at anvende creme med solfilter (mindst faktor 15) på hudområder, der ikke kan dækkes af tøj. Creme med solfilter skal påsmøres hyppigt og altid efter badning.
Vær opmærksom på, at vand, sand og sne kan reflektere solstrålerne, så man kan være  udsat selv i skygge.
Børn er særligt sensible overfor solskoldning, og man anbefaler i dag, at børn under 1 år ikke får sol direkte på huden.
Er skaden sket, kan du benytte en mild steroid creme, f.eks. Mildison Lipid.
Solstråler kan også give anledning til hornhindebetændelse (sneblindhed). For at undgå dette kan man i kraftig sol anvende solbriller med UV-filter.

 

Infektionssygdomme
Vand og fødevarebårne sygdomme
En lang række sygdomme smitter ved indtagelse af forurenet mad eller drikke eller ved  badning i forurenet vand.
Det drejer sig både om ”almindelige” mave-tarm infektioner, som også optræder i Danmark, f.eks. Roskildesyge, Salmonellainfektion, Campylobacterinfektion og E-coli infektion. Men der kan også være tale om mere eksotiske sygdomme som f.eks. hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, tyfus, paratyfus, giardiasis og amøebiasis.
Mange af disse infektioner viser sig ved diarré, dvs. hyppige, vandige afføringer ofte ledsaget af mavesmerter og opkastninger.
Diarré er det hyppigste symptom, som op mod 50% af udlandsrejsende danskere til subtropiske eller tropiske egne vil komme ud for.
Den hyppigste form for diarré er heldigvis ofte selvbegrænsende og kaldes turist– eller rejsediarré.
Rejsediarré kan forebygges ved følgende forholdsregler:

  • At vælge drikke fremstillet på kogt vand (te, kaffe), mineralvand med kulsyre på flaske med forseglet låg, øl eller surmælksprodukter af kendte fabrikater, eller friskpresset juice, og undgå postevand, det være sig direkte fra vandhane eller som isterninger i drinks eller i mad.
  • At vælge kogte, bagte eller stegte retter, der er tilberedt kort før de spises, og undgå rå fisk, rå skaldyr, rå æggeblommer, rå grøntsager fra lavtvoksende planter (f.eks. salatblade), mayonnaiseholdige salater og al slags is.
  • At spise frugt, som man selv har skrællet.
  • At undgå badning nær kloakudløb og i svømmebassiner, hvor vandet ikke er klorbehandlet. 

Behandling af diarré:
De lette tilfælde behandles med rigelig væske (te med sukker, cola/juice fortyndet med mineralvand), eventuelt kan man supplere med et stoppemiddel, f.eks. Imodium

Er der blodig eller voldsom diarré eller høj feber, bør man søge læge. Tal evt. med din læge inden rejsen om recept på antibiotika til behandling af maveinfektion.

Seksuelt og blodoverførte sygdomme
Chlamydia, gonoré, syfilis, hepatitis B, hepatitis C samt HIV smitter alle ved seksuel kontakt, og man kan beskytte sig mod smitte ved at anvende kondom.
HIV og hepatitis B og C smitter også via blod, f.eks. ved blodtransfusion, nålestik, operation, tandlægebehandling, barbering eller blandt børn ved småuheld i forbindelse med leg (rifter og hudafskrabninger).
Man bør generelt undgå at få lavet piercinger og tatoveringer under rejser.
Man kan evt. medbringe egne kanyler for at sikre sig, at der er rene kanyler tilgængelige i tilfælde af behov for lægebehandling.
Ved længerevarende rejser (over 1 måned) til lande med høj forekomst af hepatitis B tilrådes det generelt at blive vaccineret.

Infektionssygdomme overført ved insekt- og dyrebid
Myg

  • Både malaria, dengue feber, gul feber, trypanosomiasis (sovesyge), Japansk hjernehindebetændelse, vestnil feber og filariasis (elefantiasis) overføres fra myg ved myggestik.
  • Malariamyggene stikker primært fra solnedgang til solopgang, hvorimod de andre sygdomme også overføres af myggearter, der stikker om dagen.
  • For at forhindre smitte med ovennævnte sygdomme skal man først og fremmest forsøge at undgå myggestik.
  • Man undgår myggestik ved at dække huden til med tøj, hvor dette er muligt, samtidig med anvendelse af insektafvisende midler, Autan myggebalsam, på tøj og bare hudområder (hænder, fødder, hals og ansigt, dog ikke øjenomgivelser).
  • Hvis man skal undgå myggestik om natten, bør man enten opholde sig i lukkede rum med aircondition eller lukkede rum med insektnet for vinduer og døre, eventuelt suppleret med sprøjtning af rummet med insektafvisende midler.
  • Alternativt bør man sove under imprægneret myggenet, hvis kanter rulles ind under madrassen eller liggeunderlaget. Myggenettet skal være tæt og uden huller, og om dagen skal det rulles op, således at myg ikke trænger ind i det.
  • Der findes forskellige malariamidler, hvis effekt afhænger af den lokale malariamyggeart. Spørg din læge. Ingen midler beskytter 100 %.
  • Man kan vaccinere mod gul feber og japansk hjernehindebetændelse.
     

Flåtbid og andre insektbid

  • Borreliose og centraeuropæisk hjernebetændelse (= østeuropæisk hjernehindebetændelse/Tick Borne Encephalitis) smitter ved flåtbid.
  • Hvis man færdes i områder med flåter, bør man dagligt undersøge sin hud for dem.
  • Flåter bider sig gerne fast på varme hudområder (fx i armhulen og lysken).
  • Man bør hurtigst muligt fjerne flåten fra kroppen og helst uden at manipulere for meget med den, så man mindsker risikoen for, at dens vævsvæsker tømmes i såret.
  • Tag brusebad umiddelbart efter en skovtur.
  • Medbring eventuelt en flåttang på rejsen.
  • Hudområdet, hvor flåten har siddet, skal observeres for rødme og sårdannelse, og man skal kontakte læge hvis dette opstår.
  • Hvis du skal opholde dig længere tid i naturområder, hvor flåter kan være smittede med Centraleuropæisk hjernebetændelse, bør du overveje vaccination, da der ikke findes behandling af sygdommen.
  • I Danmark er Centraleuropæisk hjernehindebetændelse hidtil kun konstateret på Bornholm og i Tokkekøb Hegn ved Allerød på Sjælland; men på det seneste er der fundet inficerede rådyr i 22 af Danmarks 25 statsskove. Udenfor Danmark findes virusset i visse dele af Sverige, Tyskland, Østrig, og i Baltikum, Rusland, Sibirien og Balkan.
  • Trypanosomiasis kan overføres både ved flåtbid og fluebid afhængigt af område. 
  • Leishmaniasis overføres ved bid fra sandfluen.
  • Fluebid kan forebygges på samme måde som myggestik.
     

Dyrebid

  • Rabies (hundegalskab) smitter ved bid fra en smittet hund, kat, abe eller flagermus.
  • Hvis man under rejse bliver udsat for dyrebid fra en af førnævnte arter bør man først lade såret bløde, herefter vaske det og straks kontakte læge med henblik på eventuel vaccination.
  • Vaccination til forebyggelse anbefales generelt kun ved længerevarende udstationering i (afsidesliggende) områder, hvor rabies forekommer, eller hvis man på rejsen skal have særlig tæt kontakt til dyr.
     

Luftbåren smitte

  • En række sygdomme smitter ved luftbåren smitte (nys, hosten etc.).
  • Dette drejer sig fx om difteri, polio, influenza og meningokokmeningitis.
  • Man kan ikke forebygge smitte med disse sygdomme effektivt på anden måde end ved at lade sig vaccinere, hvorfor vaccination mod difteri, polio og eventuelt influenza anbefales alle rejsende til områder hvor sygdommene findes.
  • Vaccination mod meningitis (gruppe A, C, Y eller W135) anbefales til alle rejsende med længerevarende ophold (over 1 måned) i områder, hvor meningitisepidemier forekommer, og til alle rejsende ved aktuelle udbrud af meningitis.
  • Personer med tuberkulose i lungerne smitter ved hoste. Tuberkulose er ikke særligt smitsom for raske personer, og vaccination med BCG-vaccine (Calmettevaccinen) foreslås derfor primært til udstationerede og andre, der skal være i vedvarende tæt kontakt med lokalbefolkningen i områder med tuberkulose i mere end 6 måneder. BCG-vaccination beskytter især børn mod komplicerende former for tuberkulose, mens der er en mere tvivlsom effekt hos voksne. BCG-vaccinen indgår ikke længere i det danske vaccinationsprogram.
  • Fugleinfluenza kan i meget sjældne tilfælde smitte fra sygt fjerkræ til mennesker ved luftbåren smitte. Der er aktuelt ingen rejserestriktioner til lande med fugleinfluenza, dog anbefales det at udgå kontakt med fjerkræ, fx på markeder og lignende, hvor der sælges levende dyr. Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ, der er kogt eller gennemstegt. Der er endnu ingen vaccine tilgængelig mod fugleinfluenza.
     

Infektionssygdomme, der smitter direkte fra jord og vand

  • Tetanus (stivkrampe) smitter ved forurening af sår med jordbakterier. Da man let kan pådrage sig sår og hudafskrabninger på rejse, er det generelt en god idé at være vaccineret mod stivkrampe.
  • Anchylostomiasis (hageorm) er en parasitinfektion, der smitter ved, at små larver fra menneskelig afføring på jorden penetrerer huden f.eks. på fødderne, og som herefter udvikler sig til ormestadium i kroppen. Den forekommer i fugtig jord i tropiske og subtropiske lande, hvor det generelt tilrådes at gå med fodtøj i områder som kan være forurenet med menneskeafføring (primitive toiletter). 
  • Bilharziose (sneglefeber, schistosomiasis) skyldes en parasit, som i larvestadiet lever i stillestående ferskvand, og som her kan penetrere huden på mennesker og dermed føre til generel ormeinfektion. Den forekommer særligt i Afrika, fjern- og mellemøsten. Man kan forebygge smitte ved at undgå badning i stillestående ferskvand.
  • Leptospirose findes over hele jorden, inkl. Danmark. Sygdommen ses dog primært i tropiske og subtropiske områder. Infektionen skyldes kontakt med urin fra inficerede dyr, enten indtaget eller gennem huden. Ved udlandsrejse bliver man hyppigst udsat for smitte i forbindelse med aktiviteter i relation til fersk overfladevand, f.eks. rafting, svømning og forskellige ”adventure sports”.
     

 

6. Efter rejsen

Hvis du bliver syg med feber, efter at du er kommet hjem fra rejse, er det vigtigt, du orienterer din læge om, hvor og hvornår du har været ude at rejse.Hvis man har rejst i et malariaområde, skal man være opmærksom på, at malaria tidligst viser sig 7 dage efter man er taget ind i malariaområdet, og typisk 10-14 dage efter man er blevet smittet. Dog kan malaria i sjældne tilfælde debutere halve og hele år efter, at man har rejst i et malariaområde.Ingen malariamedicin forebygger 100 %, hvorfor man heller ikke kan udelukke malaria, selvom der er taget korrekt forebyggende medicin på rejsen.

 

 

Vi benytter cookies på denne hjemmeside
Denne hjemmeside benytter statistik cookies - Læs mere
Læs vores privatlivspolitik