PRAKTISK


Telefonisk træffetid

Vi træffes dagligt på telefon 86 82 11 90 i tidsrummet 08.00-12.00. Ved akut behov for lægehjælp kan vi træffes på 21 44 16 36 dagligt 08.00-16.00. Udenfor dette tidsrum henviser vi til lægevagten i Region Midt på telefon 70 11 31 31.

 

Sommerferielukket
Klinikken holder lukket i uge 29, ved akut behov for lægehjælp kontakt venligst Lægerne Kæmsgaard & Dissing, Søndergade 2C, telefon 86804611.

 

Diverse prøver
Skal du aflevere/afhente diverse prøver ved sekretæren, ser vi gerne dette sker i tidsrummet fra kl. 13-15.

 

Sygebesøg
Anmodning om sygebesøg helst mellem kl. 08.00-09.00.

 

Tidsbestilling og receptfornyelse
Ring 8682 1190 (08.00-12.00) eller elektronisk ved klik på den gule knap LOGIN HER på forsiden.
For receptfornyelse husk navn på medicin, dosis og antal tabletter.

Vi beder om at bestilling af tider til blodprøver, øreskylning, vaccinationer, sutur/trådfjernelse efter operation, blodtrykskontrol, p-pille kontrol, lungefunktionsundersøgelse (spirometri) osv. foretages hos sygeplejerske Else Skovlund, sygeplejerske Lene Grønbo eller jordemoder Karen Marie Strand-Holm - se også under Kontakt klinikken på forsiden.

 

Elektronisk kommunikation
Ved klik på den gule knap LOGIN HER på forsiden kan du bestille tid, forny recepter, modtage prøvesvar, skrive spørgsmål og læse beskeder fra lægen. Klik på knappen og opret dig som bruger.

 

Akut tid
Vi har dagligt akut tid 09.00-09.30 til vurdering af nyopståede feber- og infektions-sygdomme, smertetilstande, skader o.l. Konsultationen er kort (5 minutter) og kun den akutte sygdom vurderes/behandles.

 

Tilgængelighed
Vi arbejder på at være lettere at træffe. I perioder kan der være kø på telefonen, men du bliver ekspederet indenfor maks. 8 minutter. Ved akut behov for lægehjælp ringer du 2144 1636. Dette nummer er kun til akutte problemer.

 

Svar på rutineprøver
Svar på rutineprøver som f.eks. celleskrab, chlamydiapodning, kontrol af blod- og urinprøver kan fås pr. telefon eller elektronisk via Kontakt klinikken.

 

Kortlæser
Klinikken har en sygesikringskortlæser. Du skal derfor ikke henvende dig til receptionen forud for en aftalt konsultation, men selv køre dit kort igennem læseren. Åben, akut konsultation: her skal du altid henvende dig i receptionen.

 

Ny patient?
Nye patienter bedes selv rekvirere deres journal hos tidligere læge, da du skal give tilladelse til videresendelse til den nye læge.

 

Afbud & udeblivelse
Ved afmelding af tid samme dag ringer du til 2144 1636. Udeblivelser uden afbud finder vi uacceptabelt. Vi kan ikke opretholde et godt samarbejde hvis man som patient udebliver flere gange uden at melde afbud.

 

Find behandler og ventetider
Med vores henvisning kan du finde speciallæge, psykolog, fodterapeut mm ved at trykke på www.sundhed.dk/find-behandler.
Ventetider for operationer/behandlinger på sygehusene? Tryk på www.venteinfo.dk

 

Omsorg ved kroniske sygdomme
Patienter med sukkersyge (diabetes), rygerlunger (KOL), asthma, osteoperose, psykiske sygdomme, forhøjet blodtryk og åreforkalknings-sygdomme, kontrolleres og reguleres ved kontroller hos sygeplejersken/lægen, typisk 2-4 gange per år.

 

KOL / Rygerlunger
Er du aktiv eller tidliger ryger og over 35 år, eller har du åndenød, hoste eller pivende vejrtrækning, tilbyder vi en  lungefunktionsundersøgelse mhp opsporing af KOL (= Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).

 

Vi bestræber os at overholde tiden
Der er afsat 10-15 minutter til planlagte konsultationer. I dette tidsrum skal der optages journal, foretages undersøgelse, evt. udskrives recept, sendes henvisning og bestilles blodprøver. For at vi kan behandle hvert enkelt problem seriøst, beder vi om forståelse for at der kan være behov for at booke en ny tid, således at der er tid til at hvert problem kan behandles seriøst. Vi be'r dig vise hensyn over for de patienter, der har tider efter dig, og vi be'r dig samtidig om forståelse for, at der i en lægeklinik kan opstå akutte situationer, der medfører ventetid.

Akuttiden kl. 09.00-09.30 er afsat til akut nyopståede og uopsætlige helbredsproblemer. Ingen tidsbestilling, men der må påregnes ventetid.  

 

Vi gør det selv
Vi bestræber os på selv at lave så meget i klinikken som muligt, så vores patienter ikke behøver at gå til undersøgelser og behandlinger ude i byen. Vi tager selv blodprøver og laver også urinundersøgelser, øreskylning,  lungefunktionsundersøgelser, hjertekardiogrammer, tympanometrier (øreundersøgelser), vaccinationer mm.

 

Vi håber at du vil føle dig velkommen.

 

 

Vi benytter cookies på denne hjemmeside
Denne hjemmeside benytter statistik cookies - Læs mere
Læs vores privatlivspolitik